- Hverdage: 09.00 - 20.00
- Weekend: 10.00 - 18.00
- Skriv når som helst
- Vi svarer samme dag
Birkerød Kongevej 46
DK-3460 Birkerød
Ved spørgsmål ring eller skriv på:
Telefon: +45 26 82 55 44
E-mail: info@prrbike.dk
CVR-nr.: 43421433
Salgsaftalen indgås med PRR BIKE ApS, Birkerød Kongevej 46, 3460 Birkerød, Danmark. Registreret hos Erhvervsstyrelsen under CVR-nummeret 43421433.
3. INDGÅELSE AF AFTALE
Idet du trykker på betalingsknappen, sker der en bindende accept af ordren, og du vil herefter modtage en automatisk ordrebekræftelse. Bemærk, at vi først sender den egentlige kvittering efter 1-2 dage fra din bestilling, da vi forud for dette skal have identificeret din cykels stel- og serienummer.
Vi bestræber os altid på at sikre, at alt er beskrevet og prissat korrekt, men i tilfælde af en pris åbenlyst er forkert, og du med rimelighed burde havde opdaget dette, forbeholder vi os retten til ikke at annullere din ordre. I tilfælde heraf vil vi naturligvis kontakte dig for at afgøre, om du ønsker at fortsætte med ordren til den korrekte anvisning, eller annullere din ordre. I tilfælde af en forkert lageranvisning af en vare, bestræber vi os på hurtigst muligt at informere dig herom, samt hvad vi kan gøre i sagen – f.eks. give dig pengene tilbage eller levere den udsolgte varer på en restordre, hvis dette er muligt.
4. LEVERING
4.1 LEVERING TIL DIN ARDRESSE
Vælger du levering til din adresse, sendes cyklen direkte til din ønskede adresse på vores regning. Vi bærer endvidere forsikringsansvaret for din ordre indtil leveringen har fundet sted. Vi sender alle vores ordre indenfor 10 dage fra din bestilling. Hvis vi mod forventning skulle vurdere, at denne leveringstid grundet en særlig årsag eller et særligt krav fra dig ikke kan overholdes, vil du straks blive informeret herom. Alle vores ordrer sendes med de Danske Fragtmænd. Bemærk, at vi ikke sender ordrer udenfor Danmark.
4.1.1 MODTAGELSE LEVERING TIL DIN ARDRESSE
Har din forsendelse en synlig fragtskade ved levering, bedes du straks at informere os herom. Det samme gælder, hvis du har mistanke om, at cyklen har fået en ikke synlig skade under leveringen. I tilfælde heraf vil vi tage kontakt til transportøren.
4.2 CLICK AND COLLECT
Vælger du at benytte vores Click and Collect løsning, vil du indenfor 5 dage fra din bestilling modtage en SMS om, at din cykel står klar til afhentning i vores showroom. Du vil her skulle kvittere med hvilken dag du ønsker at afhente cyklen. Bemærk, at cyklen senest skal afhentes 14 dage efter, at du har modtaget SMS’en. Hvis vi mod forventning skulle vurdere, at din cykel grundet en særlig årsag eller et særligt krav fra dig ikke står klar efter 5 dage, vil du straks blive informeret herom. Cyklen skal betales forud for afhentningen i vores showroom.
5. FORTRYDELSESRET OG RETURNERING
5.1 GENERELLE FORTRYDELSESRET- OG RETURNERINGSOPLYSNINGER
I anledning af vores prøvetursgaranti har du naturligvis også 30 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Dette gælder alle varer købt både via vores hjemmeside og showroom.
Fortrydelsesretten er gældende i 30 dage fra tidspunktet, hvor du modtager din ordre. Du kan gøre brug af din fortrydelsesret ved blot at give os besked herom indenfor de 30 dage fra modtagelsen. Dette kan ske ved at sende en mail til info@prrbike.dk eller ved at benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i afsnit 14. Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende hele ordren tilbage til os. Vores papkasser er specialudviklede så de passer til lige netop vores cykler. Vi beder dig, derfor returnere ordren i den oprindelige papkasse samt indpakket som ved modtagelse. Alle cykler skal returneres 100% samlet som ved modtagelse. Du bedes venligt også læse vores politik omkring de retningslinjer, vi stiller for varernes stand ved returnering. Disse kan læses i næste afsnit 5.1.2. Bemærk, at du bærer ansvaret for returneringen indtil varen er leveret hos.
Returneringer skal ske til:
PRR BIKE ApS
Birkerød Kongevej 46, 3
3460 Birkerød
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen. Du kan også returnere personligt på adressen mod forudgående aftale.s
5.1.2 VARENS STAND VED RETURNERING
I forbindelse med vores prøvetursgaranti, som du kan læse mere om i afsnit 6.1, tilbyder vi, at du kan testkøre din nye racercykel i en periode på 30 dage og herefter stadig returnere cyklen og få alle pengene retur, hvis du ikke er 100% tilfreds. Vi beder dog om, at der med undtagelse af det forventede brugsspor fra et par ture ikke er nogle skader eller tegn på regelmæssig brug af cyklen, hvis du ønsker at returnere cyklen efter prøveperioden. Dette indbefatter både visuelle skader som eksempelvis ridser, hakker eller beskadiget dele samt også større funktionelle brugsspor som eksempelvis tydelige tegn på slid af kæde og kassette eller defekte dele. Vi beder dig derfor om ikke at have taget cyklen regelmæssigt i brug, hvilket indebærer kørsel på cyklen over mange gange i perioden eller kørsel over længere distancerer som f.eks. 50 km. Garantien er tiltænkt, til at du kan skabe dig et bedre indtryk af cyklen under vante og trygge rammer, og lever cyklen ikke op til dine forventninger, vil du stadig kunne returnere den og få alle pengene retur. Garantien er således ikke tiltænkt til, at du kan begynde og bruge cyklen til decideret træning eller lignende i perioden hvis du herefter ønsker at gøre brug af garantien.
I tilfælde af at cyklen ikke lever op til disse krav ved returnering, forbeholder vi os retten til at tilbageholde en del af købssummen. Dette beløb vil være overensstemmende med den vurderede værdiforringelse af cyklen ud fra en betragtning af, hvad cyklen vil kunne sælges for til en ny kunde. Det vi beder om, er egentlig bare at du har behandlet cyklen ordentlig og ikke taget den regelmæssigt i brug, hvis du ønsker at returnere cyklen og få alle pengene retur. Prøvetursgarantien gælder også vores ekstraudstyr, som ligeledes kan tages i brug under testture dog med undtagelse af vores Wahoo Speedplay pedaler, som ikke kan returneres efter disse er taget i brug.
5.2 HVIS DU ØNSKER VI STÅR FOR RETURNINGEN
Vi tilbyder ved onlinekøb at sørge for din cykel bliver afhentet på den leverede adresse. Hvis du vælger denne løsning, er det eneste du skal gøre derfor at sætte cyklen ned i den oprindelige emballage, indpakket forsvarligt som ved modtagelse, og vi sørger herfra for, at cyklen vil blive afhentet på din adresse.
5.2.1 PRISER
Vær opmærksom på, at denne forsendelse er på din regning, du vil dog kunne nyde godt af vores forhandlede fragtpriser, hvis du vælger os til at stå for fragten. Disse priser følger heraf, priserne er inkl. moms. Returnering fra Sjælland, Lolland-Falster og Møn: 472 DKK. Returnering fra Fyn og Jylland: 608 DKK. Returnering fra øer uden fast broforbindelse som eksempelvis Bornholm m.fl..: 734 DKK. Bemærk, at vi ikke tjener noget på returneringen, dette er derfor vores pris fra transportøren.
5.2.2 ANSVARSPÅDRAGELSE
Der gælder samme ansvarspådragelse, som hvis du selv vælger at stå for returneringen. Du bærer derfor ansvaret for varen, indtil vi har modtaget den. Vær opmærksomhed på, at du er dækket ind jf. CMR loven, der kun giver en begrænset erstatning, hvis cyklen bliver beskadiget under levering. Dette er dog yderst usandsynligt, hvis cyklen er pakket ind som ved modtagelse, men ønsker du alligevel at være på den sikre side, kan du tilkøbe en transportforsikring på din forsendelse til en lille merpris. Dette bedes du oplyse til os i forbindelse med returneringen.
5.3 TILBAGEBETALING VED FORTRYDELSE
Vi refunderer hele beløbet modtaget fra dig, hvis cyklen lever op til de beskrevne retningslinjer omkring varens stand ved returnering i afsnit 5.1.2. Hvis ikke cyklen lever op til disse retningslinjer, forbeholder vi os retten til at tilbageholde en del af købssummen, dette kan du alt sammen læse mere om i afsnit 5.1.2.
Vær opmærksomhed på, at hvis du i din ordre har modtaget gratis produkter som en del af dit cykelkøb, skal disse returneres sammen med cyklen. Dette gælder i øjeblikket de gratis medfølgende Shimano klikpedaler. Returneres cyklen alene uden de medfølgende pedaler, vil der blive fratrukket 450 DKK., inden vi refunderer pengene til dig.
Tilbagebetalingen finder sted, når vi har fået ordren retur og tjekket alt er som det skal være. Så snart ordren er modtaget, sender vi en bekræftelse herpå, og pengene vil blive tilbagebetalt indenfor 1-3 dage. Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet.
6. GARANTIER OG REKLAMATIONSRET
6.1 30 DAGES PRØVETURSGARANTI
Fra du modtager din racercykel, tilbyder vi dig vores såkaldte 30 dages prøvetursgaranti. Denne garanti indebærer, at du udover den lovmæssige fortrydelsesret, også har muligheden for at tage din nye racercykel med ud på landevejen og prøvekøre indenfor perioden på de 30 dage. Du vil herefter stadig have muligheden for at returnere cyklen og få alle pengene retur, hvis du ikke er tilfreds med din nye racercykel. I anledning heraf bedes du læse vores politik i afsnit 5.1.2 omkring de retningslinjer vi stiller for varernes stand ved returnering. Bemærk, at dette er en ekstra garanti, som stiller dig bedre end blot fortrydelsesretten, derfor er alt beskrevet i fortrydelsesret afsnittet stadig glædende ved brug af denne garanti.
6.2 GRUNDINDSTILLINGSGARANTI
Vi laver grundindstillinger på alle vores cykler, som indebærer en individuel tilpasning af sadelbredden, sadelhøjden, frempindslængden og styrhøjden. I forbindelse hertil tilbyder vi dig også vores grundindstillingsgaranti. Garantien giver dig mulighed for at få tilsendt en ny frempind eller anden sadel, hvis du ikke føler, at cyklen er grundindstillet efter dit ønske. Leveringsomkostningerne ved dette tager vi os af. Ønsker du at få tilsendt en ny frempind sker dette 100% på vores regning, og vi stiller ingen krav om returnering af din gamle frempind. Ønsker du at få tilsendt en anden sadel, sker dette også 100% på vores regning, dog beder vi dig om at returnere din nuværende sadel i ubeskadiget stand, før vi sender den nye sadel. Dette sker på egen regning, men vi kan sagtens hjælpe med at booke fragten til vores adresse og sende dig en fragtlabel, som du kan sende sadlen retur med. Omkostningen vil ikke løbe dig op i mere end omkring 40 DKK. Du har naturligvis også mulighed for at komme forbi vores showroom, hvor du kan få byttet din sadel eller få udleveret en ny frempind. Grundindstillingsgarantien løber 90 dage fra du modtager din cykel. Vi leverer den nye frempind eller sadel til ordreadressen hvis ikke andet er oplyst. Bemærk, at ønskes der en kortere eller længere frempind end i størrelserne 80-100 mm, tages der forbehold for, at denne frempind ikke er helt identisk med den i nuværende monterede frempind. Vi vil dog gøre alt vi kan for, at denne matcher den gamle frempind og cyklen så vidt som muligt.
6.3 5 ÅRS GARANTI PÅ COLUER RAMMER
Vi giver dig udover den lovmæssige reklamationsret på 2 år, 3 års udvidet garanti på alle Coluer- stel og forgafler, når du handler hos os og registrerer din cykel på Coluers hjemmeside inden for 30 dage fra du modtager din cykel. Du vil hermed få en samlet garanti på i alt 5 år, når du har fuldført din registrering. Dette kan gøres direkte via linket her: https://coluer.com/warranty-registration/?lang=en, hvor du let kan registrere din nye Coluer cykel på under 2 minutter. Hvis du har spørgsmål til denne registrering, skal du være velkommen til at kontakte os.
For specifikation omkring, hvad den lovmæssige garanti på de 2 år og den udvidede garanti på de 3 år indeholder, henviser vi til Coluers garantipolitik, som kan læses her: https://coluer.com/warranty-policy/?lang=en, du bør herudover også læse vores afsnit 6.4 om reklamationsret. For at læse Coluers garantipolitik på dansk kan du tilgå siden via Google Chrome og bruge oversætningsværktøjet oppe i højre hjørne af menuen, hvor du herefter kan læse garantipolitiken på dansk.
Vær opmærksom på, at Coluer forbeholder sig retten til at afvise en garantisag, hvis skaden er forårsaget af en handling, som brugeren selv bærer ansvaret for, dette indebærer også dårlig vedligeholdelse af cyklen. For at du derfor er dækket bedst muligt ind, bør du huske at vedligeholde din cykel regelmæssigt. I denne forbindelse er det eksempelvis vigtigt, at du får fortaget et efterspændings- og servicetjek, efter du har kørt på din nye racercykel i 2 måneder.
Bemærk, at denne udvidede garanti udelukkende gælder for Coluer- stel og forgafler, på andre komponenter vil du naturligvis stadig være dækket ind efter den lovmæssige reklamationsret på 2 år, som du kan læse mere om i det følgende afsnit.
6.4 REKLAMATIONSRET
Når du handler hos os, gælder Købelovens regler for varekøb, som sikrer dig 2 års reklamationsret. Dette betyder, at du har ret til at reklamere i 24 måneder, hvis der opstår en fejl eller mangel, som indebærer, at varen er ringere, end hvad man med rimelighed kan forvente af den. Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Bemærk, at vi for at kunne vurdere om reklamationen er berettiget, skal have rimelig tid at undersøge den konkrete reklamation, før en endelig vurdering kan gives. Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængigt af, hvad der er muligt i den konkrete situation. Er reklamationen berettiget, kan du endvidere få refunderet dine rimelige fragtomkostninger. Har du i forbindelse med reklamationen f.eks. skulle sende en cykel retur kan du maksimalt få refunderet fragten til de gældende priser i afsnit 5.2.1. Reklamationsvarer skal sendes retur efter de beskrevne retningslinjer i afsnit 5.
Bemærk, at fejl, mangler eller skader, som er forårsaget af en handling forbrugeren selv bærer ansvaret for, ikke dækkes ind efter reklamationsretten.
Ønsker du at du reklamere over en vare, bedes du sende en detaljeret beskrivelse af problemet til info@prrbike.dk.
7. GODKENDELSER AF COLUER INVICTA
7.1 EUROPÆISK NORM
Coluer Invicta-cyklen har modtaget EN 17406 i6 certifikatet. Certifikatet er et stempel på, at rammen er godkendt efter den europæiske norm, som omhandler holdbarhedstest, hvor der stilles høje krav til en række ekstremt belastende testmetoder, som rammen skal kunne tåle at blive udsat for.
7.2 UCI GODKENDLSE
Bemærk venligst, at Coluer Invicta-cyklen på nuværende tidspunkt ikke er UCI godkendt. Vi ønsker i denne forbindelse at gøre opmærksom på, at dette udelukkende er grundet eget valg fra producenten Coluer, og ikke fordi at cyklen ikke lever op til UCI’s krav. Vi arbejder i øjeblikket hos PRR BIKE ApS i samarbejde med producenten om at få en UCI-godkendelse igennem.
8. PRISER
Alle priser der vises på hjemmesiden og i vores showroom er inkl. 25% dansk moms.
9. SHOWROOM
Vores udvalg af cykler kan fremvises og prøves i vores showroom efter aftale. Bemærk, at du grundet et krav fra vores forsikringsselskab skal godkende, at du ikke har betalt cyklen samt lægge en form for legitimation, inden prøvekørslen finder sted.
Cyklerne, som står i showroomet, er som udgangspunkt prøvecykler med det formål at give dig et indtryk af cyklen og en fornemmelse af cyklens køreegenskaber. Ønsker du efter dit besøg at købe en cykel, vil du her få en spritny cykel, som vil blive endeligt tilpasset og klargjort til dig fra vores lager. Vi tilbyder sammen med dig at gennemgå købsprocessen via vores hjemmeside og få din ordre registreret allerede ved dit besøg i showroomet. Bestiller du cyklen til Click and Collect, vil den være klar til afhentning i showroomet indenfor 5 dage, fra registreringen er gennemført. Cyklen skal ved denne løsning være betalt senest ved afhentningen, som enten kan ske ved, at vi her trækker beløbet på dit betalingskort, hvis ordren er gemmeført med kort på webshoppen, ellers kan dette også ske ved en bankoverførsel senest ved afhentning. Der er mulighed for at betale med kreditkort ved bestilling på vores kunde-PC i showroomet. Du har naturligvis også muligheden for at gennemføre din betaling hjemmefra, både med kreditkort eller bankoverførsel. Samtidig kan du både ved bestilling i showroom og hjemmefra også vælge, at cyklen skal sendes direkte til din hjemmeadresse inden for de 10 dage fra din bestilling.
10. BETALINGSBETINGELSER
10.1 BETALING PÅ WEBSHOP
Det er muligt at betale med betalingskort og bankoverførsel på webshoppen. Vi opkræver ingen ekstra betalingsgebyrer, og din betaling vil først blive trukket på dit kort, når varerne afsendes fra vores lager. Vi accepterer følgende betalingskort: Visa/Dankort, Visa, VisaElectron, Mastercard (debit & kredit), samt Maestro.
Undtagelse: Vi gør opmærksomhed på, at der dog pålægges et ekstra gebyr på udenlandske kort uden for EU og firmakort. Disse gebyrer følger her. Business kort indenfor EU: 2,55%. Privat kort udenfor EU: 2,75%. Business kort udenfor EU: 2,90%. Har man et af disse kort, anbefaler vi derfor, at man i stedet vælger ”betaling med bankoverførsel”, der som udgangspunkt ikke medfører nogle ekstragebyrer.
10.2 BETALING I SHOWROOM
I vores showroom har du mulighed for at betale med kreditkort via webshoppen på vores kundecomputer, hvis du ønsker at afgive din ordre i showroomet. Bemærk, at du også kan vælge at betale med bankoverførsel, hvor du kan gennemføre betalingen hjemmefra, men at du ikke på nuværende tidspunkt kan betale med kreditkort via en betalingsterminal i vores showroom.
11. GRATIS EFTERSPÆNDINGSTJEK ELLER TILSKUD HERTIL
Betingelserne for vores gratis efterspændingstjek eller tilskud hertil kan læses i dette afsnit. OBS: til dig som har modtaget din nye cykel.
Som du nok har læst i vores tilhørende brev og på e-mail, tilbyder vi dig et gratis efterspændings- og servicetjek på vores værksted, eller et tilskud hertil, hvis du ikke bor lige i nærheden. Det eneste du skal gøre for at modtage dette, er blot at give hos en anmeldelse på Trustpilot indenfor 60 dage fra du modtog din cykel. Vi vil herefter minde dig om, når det er din tur til et efterspændingstjek. Hvis du ikke har kørt på cyklen i 2 måneder endnu, informerer du os bare herom, og så forlænger vi dit efterspændingstjek lidt endnu. Se betingelserne, som er gældende for efterspændingstjekket i henholdsvis vores eget værksted eller ved et tilskud til et andet værksted herunder.
11.1 EFTERSPÆNDINGS- OG SERVICETJEK PÅ VORES EGET VÆRKSTED
Indleveringen af cykler til vores efterspændings- og servicetjek på eget værksted skal ske til vores showroom: Birkerød Kongevej 46. Tjekket vil som udgangspunkt maximalt tage 3 dage, hvorefter din efterspændte og nyservicerede cykel vil være klar til afhentning igen i vores showroom. Du modtager en SMS, når cyklen er klar til afhentning.
11.2 TILSKUD TIL EFTERSPÆNDINGSTJEK
Bor du ikke lige i nærheden, har du også muligheden for at få foretaget dit efterspændingstjek hos et cykelværksted, som du selv vælger, hvortil vi giver dig et tilskud på 250 DKK. Tilskuddet gives efter efterspændingstjekket er lavet, og det eneste du skal huske er blot at få en kvittering for udførelsen af arbejdet, som du kan fremvise til os forud for tilskuddet.
12. KLAGEMULIGHEDER
Vi ønsker i højest mulig grad at kunne imødekomme alle dine forventninger. Men ønsker du alligevel at klage over dit køb, bedes du rette henvendelse til os på info@prrbike.dk eller via tlf. 26 82 55 44. Endvidere kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.
For at kunne klage til dette nævn, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her: http://ec.europa.eu/odr
13. PERSONDATAPOLITIK
Vi har brug for følgende standardoplysninger, når du handler hos os: Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse. Herudover har vi i forbindelse med vores grundindstilling brug for oplysninger om din højde, skridtlængde, armlængde, kropsopbygning og, om du ønsker en bred eller smal sadel. Vi registrerer disse personoplysninger, da de er nødvendige for at kunne levere varen til dig.
Ovenstående personoplysninger registreres hos os og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysningerne på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.
Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
Den dataansvarlige på prrbike.dk er PRR BIKE ApS.
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Vi behandler dine persondata med omhu og respekt, men hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen, bør du kontakte os på: info@prrbike.dk.
14. STANDARDFORTRYDELSESFORMULAR
Denne formular kan benyttes, hvis du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret. Bemærk, at du bør bytte de understregede felter ud med din tekst til punkterne. Det er også i orden blot at sende oplysningerne i formularen retur i punktform til os på mail.
Til:
PRR BIKE ApS
Birkerød Kongevej 46
3460 Birkerød
E-mail: info@prrbike.dk
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer (tilføj fakturanummer):
Bestilt den: _______________________________ Modtaget den: _______________________________
Forbrugerens navn: ________________________________________________________________________
Forbrugerens adresse: ____________________________________________________________________
Forbrugerens underskrift: _________________________________________ Dato: ______________
Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 01.05.2023
Copyright © 2024 PRR BIKE ApS
Med SRAM Rival 11-speed gruppen får du et mekanisk gearskift med samme ydeevne som fra SRAMs top-geargrupper. Med det hurtige og præcise gearskift, som gruppen præsterer, vil det ikke være geargruppen, som holder dig tilbage for at opnå høje resultater på landevejen.
Udover et særdeles fint gearskift får du med Rival-gruppen også hydrauliske skivebremser, som giver dig en bedre og mere kontrolleret nedbremsning. Hermed også en øget selvtidligt i svingene.
Med SRAM Rival eTap gruppen får du som en del af det optimerede gearskift også en geargruppe klar til integreret wattmåler. SRAMs Powermeter Ready kranksæt gør et fremtidigt ønske om at tracke dine watt mere simpelt og billigere end nogensinde før. Rival AXS kranksættet er klargjort til en nem installation af en wattmåler fra QUARQ, som gør det muligt at tracke din performance under kørslen for at optimere din træning mest muligt.
INVICTA 5.8 er udover den elektroniske geargruppe og det opgraderet hjulsæt til forskel fra INVICTA 5.3 også udstyret med en carbon sadelpind. Carbon sadelpinden fungerer stødabsorberende og giver derfor færre vibrationer op igennem cyklen. Du får derfor med carbon sadelpinden mere komfort og mindre ubehag ved stød op igennem cyklen. Samtidig bidrager carbon sadelpinden naturligvis også til en lavere vægt.
INVICTA 5.8 er udstyret med et lettere og endnu mere aerodynamisk hjulsæt end set på INVICTA 5.3. Forbedringerne ligger i materialet og den højere profil, som ikke kun gør dig hurtigere, men også bidrager en øget æstetisk. Fulcrum Racing 400 hjulsættet fastholder samtidig den høje stivhed samt robusthed, som vil kunne klare alle de udfordringer, landevejen har at byde på.
Hjulsættet kommer monteret med et par Vittoria Rubino Pro 28 mm dæk, som bidrager til en lav rullemostandstand, høj kontrol og ikke mindst forbedret køreoplevelse.
SRAMs elektroniske geargruppe i Rival-udgaven tilbyder et topklasse-gearskift med samme ydeevne som fra SRAMs allerdyreste geargrupper Force og RED. Gearskiftet er blevet mere præcist og hurtigere end nogensinde før, og det at skifte gear er blevet lige så simpelt som at trykke på en enkelt knap. INVICTA 5.8 leveres med opladte og monterede batterier til gearene. Batterilevetiden er yderst imponerende, hvor du på en enkel opladning kan køre mere end 1000 km svarende til ca. 2 måneder alt efter din kørestil. Oplader medfølger naturligvis også.
Alt er blevet optimeret fra det mekaniske gearskift, og du vil kunne mærke det! Opnå bedre resultater på landvejen og få et større smil på læben med SRAM Rival eTap gruppen.
Se den gennemsnitlige indvendige benlængde og armlængde for din højde i skemaet her.
Den sadel som passer bedst til dig, afhænger af dit bagparti og afstanden mellem dine to siddeknogler. Vurder derfor ud fra dette hvorvidt du ønsker den brede sadel eller den smalle sadel. Husk at du uden beregning kan få byttet din sadel hvis du føler du har valgt forkert. Dette kan ske helt op til 90 dage efter dit køb med vores grundindstillings garanti.
Hvis du allerede i forvejen ved hvilken bredde som vil passe bedst til dig, bør du vælge ud fra disse bredder:
• Smal sadel: 135 mm
• Bred sadel: 145 mm
Tag en kuglepen eller noget tilsvarende i hånden og hold din arm strakt ned langs kroppen som vist på billedet. Mål herefter afstanden fra pennen til overgangen mellem arm og din skulderknogle, dette vil være din armlængde. For at få den mest optimale opmåling anbefales det at få hjælp.
På vores INVICTA-modeller er der monteret eksklusivt styrbånd fra mærket Zipp. Med Zipp Service Cource styrbåndet får du et forbedret greb, når du holder om styret, og du vil opleve mindre svedige håndflader.
På begge vores INVICTA-modeller er alle kabler ført inde i stellet. Den indvendige kabelføring bidrager til et præcist og let gearskift, idet alle kabler holdes beskyttet for snavs og skidt. Samtidig giver den indvendige kabelføring også̊ et mere stilrent look til racercyklen.
INVICTAEN er udstyret med et let og aerodynamisk hjulsæt af den Italienske producent Fulcrum. Hjulene er samtidig produceret i en høj stivhed, hvilket gør, at du kommer hurtigere frem på racercyklen. Fulcrum Racing 900 hjulsættet er herudover også et meget stærkt og robust hjulsæt, som vil kunne klare alle de udfordringer, landevejen har at byde på.
Hjulsættet kommer monteret med et par Vittoria Rubino Pro 28mm dæk, som bidrager til en lav rullemodstand, høj kontrol og ikke mindst forbedret køreoplevelse.
Med SRAM Rival 11-speed gruppen får du et mekanisk gearskift med samme ydeevne som fra SRAMs top-geargrupper. Med det hurtige og præcise gearskift, som gruppen præsterer, vil det ikke være geargruppen, som holder dig tilbage for at opnå høje resultater på landevejen.
Udover et særdeles fint gearskift får du med Rival-gruppen også hydrauliske skivebremser, som giver dig en bedre og mere kontrolleret nedbremsning. Hermed også en øget selvtidligt i svingene.
Du måler din indvendige benlængde fra skridtet til gulvet når du står med strakte ben. Brug evt. en bog som hjælpemiddel ligesom på illustrationen til højre. Det kan være en god ide at få en anden person til at hjælpe mig den at tage målet. Et godt råd når du måler din indvendige benlængde, er at presse målebåndet op med samme pres, som du ville presse ned med på en cykelsadel (bare sådan cirka).
Bemærk: din indvendige benlængde har en afgørende betydning for din rigtige stelstørrelse, så sørg for at måle denne grundigt.
Vælg en stelstørrelse for at se rammes geometri, mål i mm.
Size | 530 | O | 544 |
Stack | 542 | Reach | 383 |
A | 571 | C | 415 |
Hs | 140 | Fork | 367 |
BB drop | 70 | Scº | 73,5 |
Size | 550 | O | 555 |
Stack | 557 | Reach | 390 |
A | 580 | C | 417 |
Hs | 155 | Fork | 367 |
BB drop | 70 | Scº | 73,5 |
Size | 570 | O | 575 |
Stack | 579 | Reach | 398 |
A | 586 | C | 417 |
Hs | 175 | Fork | 367 |
BB drop | 70 | Scº | 73 |
Size | 590 | O | 589 |
Stack | 603 | Reach | 405 |
A | 600 | C | 417 |
Hs | 200 | Fork | 367 |
BB drop | 70 | Scº | 73 |